Autisme, aspergers syndrom og invertisme

Autisme, Aspergers Syndrom og Invertisme
hos voksne
En bog om det autistiske spektrum og hvordan man skelner mellem de
forskellige typer.
Skrevet af Klavs Nicholson
Copyright Ä 2010
Indholdsfortegnelse
Indledning
Hvorfor skriver jeg en bog om det autistiske spektrum ? Fordi der er s€ mange mennesker der ofte
sp‚rger mig om utallige ting omkring dette emne. Der hersker €benbart ikke enighed og klare
informationer om emnet. Der er desv•rre ogs€ den opfattelse, at er man autist, s€ er man enten dum
eller ogs€ er man superbegavet p€ en m•rkelig m€de, og dette billede er ikke helt sandt.
Jeg kom til at besk•ftige mig med autister fordi jeg interesserede mig for voksen ADHD. Men flere
familier havde ogs€ autistiske personer i familien, og de skulle ogs€ forbi mig som psykiater. S€ jeg
var n‚dt til at s•tte mig ind i tingene, og derved fik jeg endnu flere patienter med autisme. S€ i dag
har jeg vel set et par hundred stykker og har et klart billede af hvad det drejer sig om. Denne viden
og overblik vil jeg gerne give videre, s€ledes at flest mulige mennesker kan forst€ hvad forskellige
former for autisme er.
Denne bog er skrevet om voksne og for voksne, som m€ske i en sen alder opdager, at de kunne
m€ske lide af en autistisk tilstand.
I den engelsksprogede verden bruger man udtrykket ASD = Austisme Spectrum Disorder, p€ dansk
autistisk spektrum (vifte) forstyrrelse. Det skyldes, at ASD har flere grader og udtryk, og er derfor
ikke fuldst•ndig ens fra person til person. Men kernesymptomerne er til stede.
Hvad er autisme ?
De vigtigste dele i en autistisk forstyrrelse er, at der er en udtalt mangel p€ en udvikling af sociale
relationer og kommunikationer og en tydelig indskr•nket repertoire af aktivitet og interesse.
Den manglende udvikling og mangel p€ social interaktion er tydelig og vedvarende. Personen har
sv•rt ved at more sig med andre mennesker eller forst€ disse. Der er en mangel p€ social
engagement og en interesse for at v•re sig selv. Ligeledes har personen manglende forst€else for
andre personers behov og meninger. S€ledes kan de opfattes som egocentreret eller selvoptaget.
Jeg vil ikke besk•ftige mig med de personer som har en lav intelligenskvotient samtidig som de har
autisme. Denne form for retardering er ikke det jeg har oplevet i klinikken, snarere tv•rtimod har
jeg m‚dt mange normal intelligente mennesker som har en s•rlig ”social kommunikativ” lidelse
som er plagsom for dem selv og deres n•rmeste.
Adf•rden hos en autistisk person er ret ensformig og virker indskr•nket i variationer. De gentager
ofte samme adf•rd op til utallige gange uden hensyn til deres omgivelser. De forst€r ikke, at deres
adf•rd kan irritere andre mennesker.
Som jeg ser det, er der flere varianter af autisme, lige fra de lette former som jeg hellere vil kalde
inverstisme til de udtalte former med total isolation og manglende interesse for omgivelserne, og
ikke at forglemme en afart der hedder Aspergers Syndrom. Jeg vil illustrere det p€ f‚lgende m€de:
Let grad autisme - middel grad autisme - sv•r grad autisme Hertil skal vi s€ l•gge intelligensen ovenp€, idet det er en selvst•ndig men afg‚rende faktor for de fleste. Jo mere intelligens, jo mere kan tilstanden •ndre p€ personens adf•rd. Det er ligesom intelligensen frig‚rer andre kr•fter hos dem.
Man kender ikke nogen pr•cis €rsag til autisme. Men ved hjerneskanninger har man fundet forskelle i hjernens struktur og form. Man mener det er hjernens kommunikationssystem mellem dele af hjernen, der ikke fungerer optimalt. Man kan sammenligne det med en Super Jumbo flyvemaskine, hvor der er masser af ledninger der forbinder alle funktioner sammen til kommunikationskorridorer og nogle ledninger mangler eller er forkert sat sammen. Det giver kommunikationsproblemer og forkerte reaktioner, n€r der trykkes p€ en knap. N€r man t•nder for radioen, s€ t•ndes lampen i stedet for. Muligvis er der ogs€ visse kemiske •ndringer i hjernen. Det kan ses p€ SPECT skanninger.
Autisme er ikke resultatet af en d€rlig opdragelse, og er ikke fordi barnet har l•rt sig d€rlige vaner. Det er en sygdom som skyldes en hjernep€virkning, som er sket under graviditeten eller som muligvis kan v•re genetisk betinget. Hjernen udvikler sig sk•vt og har forkerte filtre p€sat s€ledes, at personen udvikler sig p€ en s•rlig m€de.
Hvem fÅr autisme ?
Tilstanden opst€r i graviditeten, enten ved genetisk p€virkning eller som f‚lge af en tilstand under
graviditeten eller m€ske f‚dslen. Vi ved, at visse familier kan fremvise mange med autistiske tr•k
ofte i forskellige grader. Enkelte familier har ogs€ ADHD og Tourettes syndrom i familien. Dette
fort•ller os, at disse tilstande har visse f•lles tr•k i den genetiske substans.
Autisme er s€ledes ikke en personlighedsforstyrrelse eller noget man erhverver gennem sin
barndom. Det er skabt f‚r man bliver f‚dt, og m€ske senest ved f‚dslen.
Man definerer autisme som en tilstand man har inden man er 3 €r gammel og som udvikler sig i
b‚rne -og ungdoms€rene. Det er alts€ ikke noget der pludselig opst€r n€r man er teenager eller
voksen. Man har det helt fra livets begyndelse og selvf‚lgelig sker der forandringer efterh€nden som man bliver •ldre.
Hvor ofte opst€r autisme ? Tal fra USA viser, at ca. 0,6% af befolkningen har en autistisk tilstand. Det vil sige ca. 30.000 mennesker har det i Danmark. Det ser ud som om, at tallet vokser svagt, men det er ukendt hvorfor dette sker. Muligvis fordi vi er blevet bedre til at opdage problemet i befolkningen og flere personer s‚ger hj•lp.
Fordomme om autisme
Tidligere s€ vi kun de sv•re typer af autisme og s€, at nogle af dem var sv•rt handikappede. Derfor
fik vi en fordom om, at en autist var klumpet, dum og var primitiv i deres opf‚rsel. Denne fordom
er forkert. De autister der har en betydelig hjerneskade er s€dan som fordommen beskriver til en vis
grad. Men det er en meget lille del af dem der er autistisk, og €rsagen er en anden (hjerneskaden)
end de der har en autisme uden hjerneskade. Denne bog besk•ftiger sig kun med de voksne autister
der ikke har en hjerneskade.
Der er en anden fordom der siger, at autister er voldsomme, m•rkelige og farlige. Dette er forkert.
Jeg har m‚dt hundredvis af autister gennem €rene, og de er nok mindre farlige end andre
mennesker. De kan have temprement, men er oftest s€ generte, at de holder det indeni sig selv.
Nogle autister kan have en aparte adf•rd, men er man rummelig er der absolut ingen problemer.
Der er en fordom om, at autister er kedsommelige mennesker uden initiativ. Det er forkert. Hvis
man respekterer deres s•rheder og snakker om et emne der interesserer dem, s€ er de ikke kedelige.
Lidt stille i kontakten er de.
Vi kan kun komme fordommene til livs ved at udtrykke os s€ klart som muligt, og fort•lle om hvad
autisme virkelig er. L•g m•rke til, at jeg har en anden indfaldsvinkel til autisme nemlig, at det slet
ikke har noget med en hjerneskade at g‚re, i s€ fald skal det pr•ciseres, at det er i forbindelse med
en hjerneskade. Jeg mener ogs€, at der er grader af autisme fra at v•re ganske svagt til at v•re
ganske udtalt, og dermed virke som en st•rk isolation p€ det menneske der har det. Derfor er det
vigtigt at udtrykke grader af autisme: let – middel - st•rk. Ligesom intelligens er udtalt vigtigt fra at
v•re infantil autist (som har nedsat IQ) til at v•re Asperger som har h‚j IQ.
Hertil har jeg en anden tilf‚jelse nemlig invertisme, som er beskrevet senere, men er en social arv
foruden en generthed der giver symptomer der ligner en svag autisme.
S€ der er nok at se til med alle de inddelinger og beskrivelser ! S€ autisme er ganske omfattende og
bredt favnende.
Der er skrevet meget om vaccination og autisme, men det er usikkert om dette er en €rsag eller en
bidragyder til udviklingen af autisme. Kun ganske f€ tilf•lde kan linkes sammen med autisme.
Nogle mener, at forkert kost kan give autisme. Det er der ingen bel•g for, men forkert kost kan
forv•rre en autisme der er der allerede.
Hvordan tester man for autisme?
Der findes ikke en enkel medicinsk test der kan give svaret p€ om man er autist. Man er n‚dt til at
l•gge et puslespil for at afd•kke de symptomer der er v•sentlige og se om der kunne v•re andre
forklaringer der kunne ligne autisme. Man ser p€ 3 v•sentlige omr€der for at finde en diagnose:
1. Kommunikation, socialisering2. Adf•rd, som oftest er karakteristisk3. Udviklingsniveau, hvor man ser om det er aldersrelevant Man skal teste for sanseindtryk, at man h‚rer normalt og ikke har fejlagtige sanseindtryk.
At man ikke er mental retarderet eller har en s•rlig psykisk sygdomAt man under opdragelsen ikke er blevet p€virket p€ en excentrisk m€de.
Man skal v•re sikker p€, at man hele livet igennem har v•ret anderledes og at det ikke er sket efter et traume/ ulykke.
For voksne findes der en sp‚rgsm€lstest som hedder AQ og.
De giver kun et indblik i om det m€ske kunne v•re autisme. Se bagerst i denne bog i Appendix for Nicholsons Sp‚rgeskema for Autisme og Asperger (NSAA). Ligeledes kan den kun give en fingerpeg om det kunne v•re autisme eller ej.
En klinisk psykolog og en psykiater der er vant til autister kan stille diagnosen ved en strukturel interview teknik.
N€r man har f€et diagnosen autisme eller Asperger kan tiden derefter v•re belastende, fordi der er s€ mange nye tanker der tr•nger sig p€. Man kan blive forvirret, vred, skuffet og f‚lelsesladet over at den diagnose kommer s€ sent i ens liv. Hvorfor kom den ikke da man var barn ? Lad v•r med at finde hvor fejlen er, men se ud i fremtiden og l•g nogle nye planer, fyldt med viden og informationer.
Kan man behandle autisme, ASD?
Nej, der findes ikke en medicin der g‚r underv•rker. Man er derfor n‚dt til at lave et
behandlingsprogram som er syet til den enkelte person. Dette betyder, at der kan v•re noget
medicin der hj•lper og der er tr•ningsprogrammer, kostprogrammer og udviklingsprogrammer,
som ogs€ hj•lper. Der er sikkert nogen der kan have gl•de af …t program mens andre m€ pr‚ve
noget andet.
Det man ser efter er, hvor personens positive og negative ressurser er. Er man fysisk lidt klodset kan
man tr•ne med sv‚mning, ridning, med flere sportsgrene. Er man d€rlig til kommunikation fors‚ger
man at tr•ne f•rdigheder op, det kan v•re skriftligt, musisk, kunstnerisk m.m.
Mange artikler p€ internettet beskriver, at vitaminer og mineraler plus flere ting kan hj•lpe p€
autisme. Det er der ingen videnskabelig bel•g for, men nogle mennesker trives bedre hvis de f€r et
tilskud af B-vitaminer, visse mineraler og fiskeolie. Ford‚jelsen kan v•re besv•rlig for nogen med
autisme og derfor b‚r de spise letford‚jelige madtyper. En person med autisme kan f€ ret m•rkelige
madvaner og let komme til at spise junk food. Det b‚r undg€s.
Skal man tage medicin?
Der er ikke noget specielt medicin der hj•lper p€ autisme. Det er min erfaring som psykiater, at der
er mange typer medicin der kan hj•lpe, men ikke …n der hj•lper p€ det meste. Det jeg bruger mest
af er antidepressiv medicin, oftest Efexor, Cymbalta, Cipralex, Moclobemid i normale doser. Disse
l•gemidler hj•lper p€ genertheden, indadvendtheden, irritabiliteten, surheden og selvf‚lgelig p€
depressioner. Nogle f€ med autisme har angst og der hj•lper antidepressiva ogs€ godt.
Dern•st kan man overveje antipsykotisk medicin i sm€ doser, fordi det d•mper den tankemylder
mange med autisme har. De spekulerer og grubler til ingen verdens nytte. Det er belastende for dem
selv. Her kan midler som Abilify, Risperdal, Seroquel og Zeldox hj•lpe p€ tankemyldret.
Det er ikke mit indtryk, at Ritalin (metylphenidat) eller Modiodal har nogen s•rlig effekt bortset fra
de f€ med autisme, som er utrolig sl‚ve og tr•tte. Da kan det hj•lpe p€ sl‚vheden.
Der er enkelte beretninger om ford‚jelsesenzymer som kan hj•lpe p€ autisme, men det har sine
bivirkninger.
Er autisme genetisk?
Det er der noget der tyder p€. I visse familier ser man ophobede tilf•lde af autisme i forskellige
grader. Man kan i mange tilf•lde se, at visse autistiske tr•k og hele sygdommen fremtr•de i
s•rlige familier. Men genetikken er kompliceret og man kan ikke opstille regler for, hvordan og
hvorn€r autisme optr•der i familier. Der er €benbart flere gener og sekvenser der kan forekomme.
Man forsker intenst p€ dette omr€de.
Hvad er Aspergers Syndrom?
Aspergers syndrom blev f‚rst beskrevet i 1940†erne af en b‚rnel•ge fra Wien i ‡strig. Han hed
Hans Asperger. Han beskrev nogle drenge som han mente havde problemer med deres sociale
adf•rd og var d€rlig til at kommunikere med andre. Mange af hans kolleger mente, at det var en
form for autisme, og beskrev det som ” h‚j funktionelle autister”. Flere psykiatere mener, at
Aspergers syndrom er en selvst•ndig tilstand, som ikke er koblet til autisme, mens andre stadig
henregner Aspergers syndrom under det autistiske spektrum. I DSM IV, som er det amerikanske
diagnosesystem er Aspergers syndrom en selvst•ndig gruppe. Dem med Asperger har sj•ldent
talebesv•r som mange autister har. Asperger har st‚rre interesse i deres omverden end autister har.
Men de ved ikke hvordan de skal g‚re det. En autist er ret s€ uinteresseret i andre. En Asperger er
udtalt interesseret i bestemte ting som flyvemaskiner, historie, rollespil, fodbold statistik med mere.
En autist har ikke disse s•rlige interesser. Asperger er ofte uinteresseret i small talk og har sv•rt
med abstrakte begreber. Intelligensen hos en Asperger er ofte over det normale mens deres
motoriske evner er under det normale. En Asperger er interesseret i den verden de lever i mens en
autist har besv•r med at forst€ verdenen de lever i.
En checkliste for en person med Aspergers syndrom
Har sv•rt at takle nonverbale udtryk som ansigtsudtryk, ‚jenkontakt,kropsholdning m.m.
Sv•rt ved at udvikle venskaber og nye kontakter.
Manglende spontan interesse for at v•re sammen med andre eller more sig Meget oplsugt af s•rlige interesse, som oftest er gentagende. Som f.eks computerspil, rollespil, samle p€ ting, l•sning Ufleksibel kontakt til specifikke nonfuntionelle rutiner og ritualer Lytter med et halvt ‚re og lytter kun intenst n€r det drejer sig om deres interesseomr€de.
Er ofte usikre i tale men bedre til at udtrykke sig i skrift Hukommelsen er god. Kan have fotografisk hukommelse.
Misforst€r let en social situation og kan let sk•ndes uden s•rlig grund Kan bedst lide organiserede rutiner, g‚r ting som vanligt Bliver let oppositionel hvis de bliver tvunget til noget og bliver stivsindet Har sv•rt ved at forst€ betydningen af ”hygge”.
Kan ikke arbejde selvst•ndigt, men m€ f€ instruktioner de skal f‚lge.
De beh‚ver supervision vedr‚rende hjemlige sysler, ellers bliver det ”glemt”.
Sproget hos autister
Mange som har autisme har sv•rt med sproget, idet grammatikken kan v•re forkert eller de ofte
gentager fraser. Sproget kan blive lidt monotont. De har sv•rt ved at forst€ undertoner og usagte
meninger. Ligeledes kan metaforer, ordsprog og morsomheder blive misforst€et. Deres
kommunikation er besv•rlig og klumpet. Visse sp‚rgsm€l bliver misforst€et. Hos nogle autister kan
det v•re anstrengende at tale med dem, fordi sproget bliver ligefrem, mekanisk og monotont.
Nuancerne mangler. Morsomhederne forsvinder.
AdfÇrden hos autister
Den sociale interaktion er ofte manglende hos autister. De er enten uinteresseret eller har sv•rt ved
at indg€ sociale relationer. De ved ikke hvad de skal g‚re, selvom de har v•ret i den samme
situation tidligere. De har utrolig sv•rt ved at l•re sig sociale f•rdigheder.
De mangler at v•re nysgerrige og interesse for at more sig. Det at g€ p€ en bar eller p€ restaurant er
en belastning, fordi der er mange fremmede mennesker, og der er en del larm og snak. Det er sv•rt
for dem at f‚lge med i en samtale, hvis andre snakker ved siden af. Det skaber irritation. En autist
vil hellere v•re hjemme og lave ting han/hun plejer frem for at v•re social. En autist er ikke
opm•rksom p€ andres behov og tenderer til at blive mest optaget af egne behov. Derved kan de
virke egoistiske, selvom de ikke ‚nsker at v•re det.
En autist virker naiv og er ikke personlig udviklet i forhold til sin alder. De kan derved synes
barnlige eller indskr•nkede i deres opfattelser. De bliver let ofre for religi‚se v•kkelser, st•rke
personligheder og grupper af s•rlinge.
Deres sprogf‚ring kan v•re besv•ret af, at de taler h‚jt og bastant, netop ikke passende til en given
lejlighed.
En del interne tanker kan finde vej ud hos en autist, hvilket kan bringe dem i pinlige situationer. De
udtaler sig klumpet, ligefremt og m€ske uh‚fligt fordi der lige mangler et filter inden de udtaler sig.
‡jenkontakt er ofte et problem hos en autist og de har sv•rt ved at se p€ en person de taler med.
Selvom en autist har mange positive f‚lelser, s€ kan de ikke udtrykke dem, og derved kan de virke
som om de mangler empati.
H‚je lyde og skarpe lyde m€ske endda svage lyde kan p€virke negativt.

Source: http://www.psyka.dk/attachments/File/Artikler/Autisme-BOG.pdf